I dette første indlæg, bliver du indført i mikromodeller og det kemiske formelsprog. Emnet bliver ikke gennemgået med videoer. Du skal selv finde ud af det, ved at løse opgaver og spille 😎:
Find systemet
Prøv dig frem og lær ved at fejle
Opgaverne kan løses, uden at vide noget om kemi. Men det skal ikke være en hemmelighed, at hver farvet kugle repræsenterer et grundstofatom eller at strukturerne, som atomerne er bundet sammen i, er molekyler. Heller ikke, at bogstaverne er symboler for grundstofferne eller at bogstavkombinationerne er kemiske formler.
Første opgave går ud på, at de tomme felter i skemaet skal udfyldes med enten en mikromodel eller en formel. I de grønne felter, er der givet 2 eksempler. Brug disse eksempler og aflur systemet. Du skal også bruge farvekoderne og bogstavrækkefølgen givet under skemaet:
1. Der er 2 måder at løse opgaven på (og få facit/tjekket din løsning):
- Udfyld skemaet ved at tegne på enten papir eller elektronisk i dette Google-dokument. I dokumentet, får du instruktioner til, hvordan du udfylder de tomme felter elektronisk og på sidste side, får du facit.
- Lær ved at prøve dig frem i QUÍA ved at matche formler og mikromodeller. Her får du også facit til sidst:
2. Har du fundet systemet? Så kan du teste dig selv og opskrive formler til mikromodeller. Hav denne side med farvekoder og bogstavrækkefølge åbent i et vindue ved siden af dette.
Mere kemisk formelsprog og mere FIND SYSTEMET
Det er uhyre vigtig at kunne skelne mellem koefficienter (tal der står foran formlerne) og de tal der står nedsænket inde i formlerne. Vi skal bruge det når vi skal afstemme reaktionsskemaer og beregne hvor meget stof vi får dannet/skal bruge i en kemisk reaktion.
Kig på de 3 eksempler i skemaet til højre og løs derefter opgaven i HotPotatoes:
H2 betyder at 2 H-atomer er bundet sammen i 1 molekyle: | |
2 H2 betyder at vi har 2 dihydrogenmolekyler: | |
2 H betyder at vi har 2 H-atomer der ikke er bundet sammen: |
Endnu mere kemisk formelsprog og FIND SYSTEMET
2 SO3 betyder, at man har 2 molekyler med hver 1 S og 3 O | |
I 2 SO3-molekyler er der: 2•3 O-atomer = 6 O-atomer 2•1 S-atomer = 2 S-atomer |
Det er farven, der er vigtig.
Endnu mere kemisk formelsprog
I denne øvelse, får du ingen mikromodeller – kun formler. Du skal matche et antal til spørgsmål a la “Hvor mange S-atomer er der i 2 SO₃-molekyler?”.
Tilbage til emneoversigten
Se næste delemne